Sejlskibet Krydsjagt VII har i løbet af sine 130 år på havet været hjem og „redskab“ for utallige mennesker med forskellige formål. Skibet, der er på størrelse med en mellemstor fiskekutter, blev bygget i Odense hos den kendte skibsbygmester N.F. Hansen, fra hvem den danske stat hen over en 20-årig periode bestilte alle Toldvæsenets skibe ved.

Disse smukke og særdeles velsejlende skibe var såkaldte toldkrydsjagter, og nærmest årligt sejlede der en nybygget krydsjagt ud af Odense Fjord – ud for at afløse en af de andre 25 udstationerede krydsjagter i de danske farvande. Krydsjagt VII fra 1890 og Krydsjagt XVI fra 1897 er de sidste to overlevende skibe af den engang så stolte flåde.

Krydsjagt XVI ligger i dag i Svendborg og er ejet af Svendborg og Omegns Museum.

Krydsjagt VII er genfundet i Tyrkiet efter 40 år „på valsen“ og gennem en storstilet redningsaktion reddet hjem. Den genoplives i disse år gennem en totalrestaurering på Hobro Skibsværft.

Krydstoldvæsenet – eksisterede fra 1824–1904

Den danske stat var i knæ i starten af 1800-tallet, og der var hårdt brug for at skrabe penge sammen til den slunkne danske statskasse. Toldvæsenet oprettede derfor ved kongens befaling en organiseret flåde under det såkaldte Krydstoldvæsenet. Formålet var først og fremmest at sikre, at alle skibe, der besejlede danske farvande, havde betalt skat og afgifter af skibets last. Skibene fungerede også som datidens kystvagt ved at bekæmpe smugleri og ulovligt stenfiskeri – eller som nødhjælp til syge eller højgravide kvinder, som skulle transporteres fra små øer ind til fastlandet.

Krydsjagt VII – redning og mål

Krydsjagt VII betegnes af Skibsbevaringsfonden som et særdeles bevaringsværdigt fartøj med meget stor fortællerværdi. Skibet gennemgår en totalrestaurering på Hobro Skibsværft, og målet er, at fartøjet kan udpeges som „Historisk monument“ i klasse med Hjejlen fra Silkeborg eller Danmarks ældste sejlende fartøj, Jensine af Haderslev.

Skibsbevaringsfonden har været med fra starten og understøttet redningsaktionen med en lille halv million kroner. Fonden Krydsjagt VII og Skibsbevaringsfonden samarbejder om at restaurere krydsjagten så tro mod oprindeligheden som muligt – udvendigt og indvendigt næsten identisk med det skib, som afsejlede Odense den 8. august 1890.

De ca. 1500 bronzespiger og -bolte og ca. 600 trænagler, der blev udtaget, da skibet blev skilt ad, skal fornyes eller genanvendes. Det er over 100 år siden, man i Danmark sidst samlede et træskib på denne måde – en opgave, hvor ingen kunne give sikre svar om materialevalg og arbejdsgange.

Hjælpen fra Alumeco

Med hensyn til bronzebolte og -spiger kom der et gennembrud, da projektleder og skibstømrer Peter Leth henvendte sig til Alumeco. Som Peter Leth siger:

Det var fantastisk dejligt at blive modtaget med den åbenhed og velvilje fra de mange personer, som har været med ind over fra Alumeco. At der i det danske erhvervsliv findes nogen, som sætter tid og økonomi af til at støtte op om vores maritime kulturarv, er noget vi er meget taknemmelige over for. Vi ved, at vi som bådebyggere og skibstømrere tilhører fortiden: erhvervet er gået kraftigt tilbage, siden man fra midten af 70’erne omlagde fiskeriet og ophuggede over 1500 fiskefartøjer. Træfiskeflåden er næsten væk, og de små træskibsværfter med den – uddannelsen har været nede på et vågeblus. Vi er meget få værfter tilbage, og Hobro Skibsværft har formået at holde den gående i 50 år som et „restaureringsværft“ for den sidste rest af træskibene her i landet.

Hobro Skibsværft har indtil da næsten udelukkende brugt galvaniserede jernbolte og -spiger. De findes stadig, men produceres i dag i Kina i stedet for af Nordisk Kabel og Tråd (NKT). Kvaliteten kan mærkes: dårligere stål, tynd galvanisering og forkert form.

Peter Leth fortæller:

Med hensyn til kobbermaterialer er meget viden gået tabt. Vi fam-lede os frem. Gennembruddet kom, da Alumeco lyttede og samlede stafetten op. Alumeco bad os fremsende et udvalg af gamle bronzebolte og spiger, så de kunne analysere legeringen.

At finde den rigtige bronzelegering

Opgaven for Alumeco lød på:

1. At finde den rigtige bronze til 12, 16 og 18 mm bolte, hvor der skulle nittes hoved med bronzeskive under. Metallet skulle være blødt nok til at nitte, men ikke så blødt, at bolten bøjer, når den med mukkert drives ind i et 30–35 cm stramt hul i det massive egetræsskrog. Søvandsbestandighed var
   
2. At finde bronze til 3–400 håndsmedede 5″-spiger i plankernes ender langs for- og agterstævnen. Materialet skulle kunne smedes ud efter opvarmning i essen, køle af med kileformet udseende og ikke bøje i stramt hul – og gerne tåle søvand.

Analysen af de gamle materialer

Boltene

Analysen viste, at de gamle bolte stort set var rent kobber. De skulle være korrosionsbestandige ved havvand og garvesyre og formbare, så der kunne nittes hoved. Høj korrosion kunne opnås med bronze eller aluminiumbronze, men de er ikke formbare nok. Løsningen blev CW111C – en kobberlegering på ca. 95 % kobber med lidt nikkel og silicium, formbar ved opvarmning med høj korrosionsbestandighed.

Spigerne

De gamle spiger var forskellige kobberlegeringer med varierende zink, tin, bly m.m. De skulle ikke formbares koldt, men smedes eller støbes. Valget faldt på CW307G (aluminiumbronze): korrosionsbestandig og velegnet til støbning.

Mange meter 13 mm-stænger gik til beslagsmed Sven Briske på Djursland (kendt fra tv med Bonderøven). Han håndsmedede godt 200 5″-spiger; udfordringen var at se, hvornår bronzen var smedeklar uden tydelige farveskift. Resultatet blev flotte spiger.

Krydsjagt VII – en lille flig af historien

Toldkrydsjagt VII blev bygget til toldvæsenet og sejlede 14 år under Krydstoldvæsenet. Pres fra rederier og Folketinget nedlagde den forældede toldkontrol til søs, og over 20 toldkrydsere blev solgt på auktion. Få kunne i 1904 købe et så stort og velsejlende skib; mange blev ombygget til fragt, andre endte hos velstående entusiaster, da lystsejlads var nyt.

Krydsjagt VII blev købt af marinen som øvelsesfartøj for Søofficersskolen og sejlede 54 år som Thyra. Ti år senere kom endnu en gammel toldkrydsjagt, Svanen – „Svanen og Thyra“. Da de udrangeredes i 1958, byggedes nye skibe med samme navne, som stadig findes i danske farvande.

Efter flådetiden kom skibet i forskellig privat eje. I 1966 afsejlede det fra København med fire „drenge“ mod Middelhavet – indtil pligterne kaldte dem hjem. Skibet blev skjulested for tyske bankrøvere; en dramatisk historie med mord på dækket, beskrevet i Hjemmet og i tysk presse.

I 1967 var Troels Kløvedal og venner fra kollektivet tæt på at købe skibet i Alicante, men opgav på grund af økonomi og ejerforhold. To uger senere købte Kløvedal Nordkaperen.

I 1972 købte et tysk kunstnerpar skibet; de brugte det som sejlende atelier i Middelhavet og bosatte sig i Bodrum, Tyrkiet. I 00’erne var det ved at ende sine dage, før Peter Leth og en redningsaktion greb ind.

Fra Tyrkiet til Hobro

Fragten fra Tyrkiet til Hobro var den første store udfordring; skibet var ikke i stand til selv at sejle hjem. Efter nødrenovering i Tyrkiet og transport som dækslast på M/S CEC Century (Clipper Elite Carriers) kunne den gamle toldkrydser symbolsk sejle det sidste stykke gennem Mariager Fjord til Hobro – første danske sejlads i 40 år.

Restaureringen

Renoveringen er i fuld gang; Peter Leth forventede søsætning i 2023 med festivitas. Samtlige planker i yderklædningen erstattes; der er 15 rang. På tidspunktet for teksten var fem rang færdige, og bronzebolte, spiger og trænagler sad igen i yderklædningen – det største delprojekt, forventet færdigt til august.

Fondsstøtte

Skibsbevaringsfonden under Kulturministeriet er hovedstøtte. Dertil støtte fra Kong Frederik den 9.s og Dronning Ingrids Fond og Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond. Yderbeklædningen er fuldt støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Alumeco har bidraget med faglig bistand og bronzestænger til spiger og bolte.

Fremtiden

Der er stadig lang vej, før krydsjagten kan stævne ud ad Mariager Fjord. På sigt skal en forening sejle og drive skibet som kulturhistorisk fartøj.

Projektet kan følges på Hobro Skibsværft via værftsstien ved Maritimt Kulturcenter Mariagerfjord – gennem byggehallen, hvor krydsjagten står blandt høvlspåner, med plateau til udsyn og fortællinger. Besøg er gratis og for alle.

Følg også Krydsjagt VII på Instagram.