riggerdepotet
På et sejlskib er der en rigning, og det er lige meget om det er en skonnert eller en galease eller hvad det kan være, så er der 2 – 3 master på. De her store, tunge master, som vi for øvrigt får fra Rold Skov, Douglas-stammer kan være 30 – 40 cm tykke. De er store og tunge og de er høje. De skal simpelthen holdes fast på skibet, så riggen ikke dratter over bord.
Det her arbejde, som de unge godt kan lide, det relaterer jo til sømandsfaget og rigningsfaget kan man sige. Riggere kan man ikke slå op i telefonbogen og finde i dag, men de unge vil hjælpe til og de vil gerne lære det. Derfor kan vi stå og fortælle lidt om det og i fællesskab får vi rigget op. Vi får lavet jernwire-bændsler, som man ser her. Vi får skårne jomfruerne her med taljereb, eller den moderne måde, at man sætter en vandskrue på, som man bare kan dreje ved her, så er der gevind her, så strammer man rigningen op.
Det er vigtigt, at rigningen står nogenlunde tot, så masterne ikke står og gierer fra den ene side til den anden. Det skal ikke være noget der i søgang pludseligt falder over bord. Så det er en vigtig, vigtig del af hele sejlskibet, at der er en god rigning i. Selve håndværket og udførelsen af rigningen, den er vi næsten nødt til at stå for i dag.
Der er mange af de her fag der ligger sig op af skibs- og bådebyggeriet, som er forsvundet. Det gælder også riggere, det gælder til dels skibs-smedje eller smedjearbejderen, det gælder også sejlmageren, men det er der dog lidt tilbage af, men vi er nødt til at komme ind over de områder, også selvom vi har skibs- og bådebyggere, så nogle af os kan simpelthen klæ wirerne. Vi har værktøjet til det. Vi spænder 90 cm lange wirer op og klæ’ r dem med en maskine og klæ-køllen. Vi kan lave wire-bændsler bagefter. Det er jo egentligt sømandsarbejde eller rigningsarbejde, men det er altså også noget vi kan udføre her. Tit og ofte sammen med besætningen ombord på det enkelte skib, for det er altid en interessant detalje på et skib og noget man gerne vil deltage i.
